Tidligere nyheder i Djurslands Banks NetBank

Nyt for dig, der bruger Djurslands Bank NetBank

Hvis vi beder dig bekræfte en betaling, modtager du en bekræftelse i NetBank, som nøjagtigt beskriver, hvad du skal gøre. <

Har du ikke angivet dit mobilnummer i NetBank, vil betalingen blive manuelt behandlet af Djurslands Bank, før den bliver gennemført.

For at sikre, at dine betalinger bliver ekspederet hurtigst muligt, anbefaler vi dig derfor, at oplyse dit mobilnummer i din NetBank.

Udlæs, rediger og indlæs dine gemte beløbsmodtagere i regneark
Har du brug for et totalt overblik over dine beløbsmodtagere, eller har du f.eks. brug for at revidere mange beløbsmodtagere på en gang, kan du udlæse dem til et regneark, rette oversigten og indlæse dem igen i NetBank.

Er du ny kunde og har udlæst dine beløbsmodtagere fra din tidligere Netbank, kan du indlæse disse som beskrevet nedenfor.
Du logger på din NetBank, og vælger ”Indenlandske beløbsmodtagere” eller ”Udenlandske beløbsmodtagere” under menupunktet ”Administration”. Vælg herefter ”Indlæs eller udlæs” for at indlæse eller udlæse dine beløbsmodtagere.

Sammedags-overførsel
Du kan overføre penge, som modtager har på sin konto samme dag, hvis du opretter betalingen inden kl. 11.15. Det gælder også, selvom modtager har et andet pengeinstitut end dig.

Du opretter betalingen, som du plejer. Gør du det inden kl. 12.30, vil du automatisk få muligheden for at vælge dags dato som betalingsdag.

Overfør penge til andre konti i Djurslands Bank i NetBanks åbningstid
Du har mulighed for at overføre penge til andre konti i Djurslands Bank i hele NetBanks åbningstid [link til åbningstid] - også i weekenden. Du får også vist, hvor mange penge der er til rådighed på din konto, hvis du f.eks. har en trækningsret på kontoen.

Elektroniske indbetalingskort
Hver gang du betaler et gammeldags indbetalingskort, tjekker banken, om betalingsmodtageren fremover kan sende indbetalingskortet elektronisk til din NetBank. Læs mere om ændringerne i "Debitorregler for Elektronisk indbetalingskort" afsnit 3.3. Reglerne finder du på bankens side med betingelser.

Er du endnu ikke tilmeldt Elektronisk indbetalingskort?
Tilmeld dig Elektronisk indbetalingskort og få flere af dine regninger direkte til NetBank. Et elektronisk indbetalingskort er en regning, som bliver sendt elektronisk til din NetBank i stedet for på papir til din postkasse. Alle betalingsoplysningerne er udfyldt på forhånd, og du betaler med et enkelt klik. Du kan tilmelde dig i NetBank under "Konto og betalinger" og herefter "Betalingsaftaler".

Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte din lokale afdeling, hvis du har spørgsmål. Har du tekniske problemer eller problemer med at tilmelde dig, kan du kontakte vores hotline på 8630 3888.